Indlæg af Henrik Nebelong. En af Danmarks førende Wagner specialister

om projektet ’Ringen i Christianskirken’

 Året 2013 bliver overalt i verden fejret som Wagner-år i anledning af Wagners 200-års dag d. 22. maj og hans 130-års dødsdag d. 13. februar. I Danmark er der dog intet planlagt fra officielt hold i denne anledning. Det omhandlede initiativ råder bod herpå. Samtidigt kan man forvente en stærk publikumsinteresse omkring initiativet i Christianskirken, netop fordi det tilsyneladende bliver årets eneste større Wagner-begivenhed i Danmark.

Det reducerede orkester vil give fremførelsen en delvis kammermusikalsk karakter. Meget få Wagner-elskere vi have noget imod dette. Der er ikke tale om en forvanskning af værket men blot om en fremhævelse ved denne særlige lejlighed af specielle sider af Wagners musik. 

Det forhold at teksten forkortes er en i mange sammenhænge accepteret praksis, der blev blåstemplet ved den forkortede opførelse af ’Ringen’ i Island i 1994, der var sponseret af Bayreuth under Wagners sønnesøn, Wolfgang Wagner. Handlingen var ligeledes stærkt forkortet i Maurice Béjarts meget roste ballet ’Ring um den Ring’, der bl.a. opførtes på Det kgl. Teater i 1997.

Christianskirken er indrettet som et rokokoteater med loger i tre etager – ikke uligt Shakespeares Globe-teater i London. En opførelse af ’Ringen’ i dette rum vil understrege Wagners slægtskab med Shakespeare og fremhæve tekstens betydning og dermed Wagners – hidtil noget underbelyste – betydning som egentlig dramatiker, jf. nedenfor. Dette er også initiativtagernes udtrykkelige hensigt.

Wagner (1813-1883) var selvfølgelig især og først og fremmest komponist. Men Wagner skrev selv teksterne til sine musikdramaer, og disse tekster er ikke som så mange andre operalibretti blot mere eller mindre banale påskud for at musikken kan udfolde sig. Ved siden af at være komponist var Wagner simpelthen også en stor forfatter. I perioden mellem Goethes ’Faust. Die Tragödie Erster Teil’ fra 1808 (Schiller var død 1805) og Ibsens ’Et Dukkehjem’ fra 1879 er Wagner (med al reverens for Byron, Victor Hugo og Aleksandr Pusjkin) langt den betydeligste skikkelse i europæisk dramatik, og hans indflydelse på senere generationer af dramatikere spores tydeligt, f.eks. i værker som August Strindbergs ’Påske’ (efter Wagners ’Parsifal’)’Spøgelsessonaten’ og ’Et Drømmespil’ (beg. af 1900-tallet), i Eugene O’Neills ’Sorg klæder Elektra’ (1931) og endog så sent som i Samuel Becketts ’Mens vi venter på Godot’ og ’Slutspil’ (1949, 1957). 

Som teatermand var Wagner ikke mindst i ’Ringen’ revolutionerende. Ringen er det første store socialistisk-revolutionære drama i europæisk dramatik og tillige det første betydelige ateistiske drama: en hovedpointe er, at guderne må forsvinde for at menneskeheden frit kan udfolde sig. Og formmæssigt foregriber Wagner både filmiske virkemidler som panorering og fixér-billed-agtige sceneskift og ’det surrealistiske drama’ eller ’drømmespillet’ med drømme-figurer, der dukker op på handlingens virkelighedsplan, personer, der udspaltes af andre personer osv., teknikker, som udover de allerede nævnte påvirkede senere dramatikere og filmfolk som Pirandello, Cockteau og Lorca.

Stig Fogh Andersen, der skal stå for regi og instruktion af ’Ringen’ i Christianskirken, betoner i sit oplæg en række teknikker, der ligger i klar forlængelse af Wagners egne bestræbelser, således som de her kort er antydede.

Det er på baggrund af ovenstående min bestemte opfattelse, at vi med projektet ’Ringen i Christianskirken’ står overfor et dybt originalt og vægtigt bidrag til den europæiske fejring af Wagner-året 2013, der fortjener al mulig støtte fra såvel det offentlige som fra private fonde.

Frederiksberg d.26. december 2012,

Henrik Nebelong.