Tohundrede året for hans fødsel i Leipzig 22 maj 1813.
Alverdens operahuse sætter en ære i at opføre hans store hovedværk ”Nibelungens Ring”
De fire operaer ”Das Rheingold” (Rhinguldet) – ”Die Walküre” (Valkyrien) -”Siegfried” og ”Götterdämmerung” (Ragnarok) .
Enten i nyopsætninger, eller i de huse, der har en produktion i forvejen, i genopsætninger. I de fleste af verdens operahuse er ”Ringen” som bekendt en så bekostelig produktion, at den normalt skal afskrives over mange sæsoner. Også til glæde for publikum der hele tiden har/får mulighed til at opleve nye dybder eller facetter i dette store komplekse værk.
Kaspar Holtens store på operaen opsatte - såkaldte ”Københavner Ring” - var endnu et bud på vinklingen af dette værk. Men desværre forsvandt opsætningen efter de kulminerende samlede opførelser. Disse er dog lykkeligvis bevaret på dvd.
Men ligesom en kendt filmpersonligheds slogan , ” film skal ses i biografen”, så kan det omskrives til ”opera skal opleves på scenen” på scenen/tribunen/ i rummet – stort eller lille.
Med dette som udgangspunkt er ideen opstået om, at vi alligevel i København i Wagner-året kan have en Ring produktion og inspirationen er kommet fra det følgende...
Producing a cheaper Ring
In order to enable the audience to appreciate (or not) this piece, composer Jonathan Dove ...[...] ....With the idea, that they can reach new audiences.
At producere en billigere RING
Med det formål at sætte et støre publikum i stand til værdsætte Wagners ”Ring”, lavede komponisten Jonathan Dove og instruktøren og forfatteren Graham Vick denne kortere version, og udgav den under navnet ”Sagaen om Ringen” i 1990. Varigheden af værket er reduceret til ca. ni en halv time og genkomponeret for 18 musikere og 12 sangere. Værket er gjort mere spiseligt for både publikum og operahuse, og det blev på denne måde opført første gang af Birmingham City Opera i begyndelsen af halvfemserne. Strukturen i denne adaption er dybt trofast over for originalværket med ”Rhinguldet” som forspil til de tre”dage ” i Wagners tetralogi ”Valkyrien”, ”Siegfried” og ”Ragnarok”.
Jonathan Dove er kendt for sine omorkestreringer af operaer med henblik på mindre ensembler og tourneer og blev sammen med Graham Vick pioner og inspirator til en ny opera produktionsstil i England og Europa. Reducerede versioner, i komplet tro mod ånden i originalværket, som har inspireret mange andre kompagnier til at udvikle disse ideer. Udover ”Ringen” har Dove på denne måde omarrangeret værker af Mozart, Verdi, Rossini og Janacek.
Denne version ” Sagaen om Ringen” har senest været opført som tourne produktion i Portugal og Frankrig. Hard core Wagner tilhængere kan måske opfatte denne reducerede version som forræderi mod den ”almægtige mester”, men det er i virkelig en unik mulighed for at præsentere værket for et publikum, der ikke er heldige/velhavende nok, eller har mulighed for at høre værket i Bayreuth eller på et af Europas store operahuse med en uges tidsforbrug. Her kan det opleves på en weekend. Med en opera fredag aften, to om lørdagen og afslutning søndag.
Ovenstående er en forholdsvis fri oversættelse af en engelsk beskrivelse af projektet.
Allerede Wagner så – af flere grunde ( også økonomiske) – ideen/værdien i af få værket ud til et større publikum end det der kunne samles til forestillingerne i festspilhuset i Bayreuth. Tenoren og teaterentreprenøren Angelo Neumann fik tilladelse til at rejse Tyskland tyndt med en orkesterbesætning voldsomt reduceret i forhold til originalværket. Og gennem tiden har de enkelte dele af værket været udsat for voldsomme strygninger.
I Jonathan Dove og Graham Vicks version er der også ” hugget en hæl og klippet en tå”
men det kan konstateres både ved gennemlæsning af partituret og ved at have set nogle klip fra den franske tournéversion, at det er en ikke mindre end fremragende omsætning af værket. Tro mod ånden i teksten og forbløffende tro i den musikalske reduktion for 18 musikere, der ikke mindst giver strygerne noget at ”pukle” med. Hvor der normalt, i det mindste sidder et strygerkorps på 42 musici, er det her simpelthen en kvintet der spiller op mod træ- og messing blæsere. Men pga, det originale værks mange gennemsigtige, solistiske passager, er det faktisk overraskende tro mod originalen. Selvfølgelig er det klart, at et ”hitnummer” som det såkaldte ”Valkyrieridt” ændrer karakter når det udføres af 3 valkyrier og 18 musikere i stedet for 8 og et orkester på 100 -110 medlemmer. Men det er faktisk enormt virkningsfuld og giver den gevinst, som i øvrigt hele bearbejdelsen gør, at på klar og positiv vis omsætte værket fra stor opera til tæt kammerspil af Strindbergsk karakter. Far/datter/børn problematikken – ægtefællers kamp – kapitalen (ringens) magt og forbandelse - myternes undergang og fremkomsten af en måske ny og bedre verden – alt dette tydeliggøres i en forbløffende tæthed og virkningsfuldt nærvær.
Dette er, hvad vi gerne vil realisere i Wagner-året og i et utraditionelt rum.
”Vi” er i denne sammenhæng undertegnede, Niels Borksand, dirigent og produktionsansvarlig og kgl. kammersanger Stig Fogh Andersen – international wagnerstjerne samt instruktør med foreløbig to Wagner opsætninger ”Tristan og Isolde” på operaen i København og ”Götterdämmerung” på Den ny opera i Esbjerg. Forestillinger han samtidig sang tenorhovedpartierne i, Hvilket også er tanken her. Suppleret med et sangerhold der for hovedpartiernes vedkommende tæller erfarne sangere som kgl. kammersangerinde Tina Kiberg som Brünnhilde, Johannes Mannov som Wotan og Gunther, Gitta– Maria Sjöberg som Sieglinde, Lars Fosser som Wotan (Valkyrien) og Alberich – Nibelungens rings skaber – Anette Bod som Fricka og Elisabeth Hanke som Erda suppleret med yderligere en række danske sangere i de i skrivende stund ubesatte roller ( foresyngning for unge danske talenter ) så det er muligt at holde rollelisten på danske sangere. Og også på denne måde være jobskabende. Situationen for unge – og sådant set også ældre - uddannede sangere på den danske operascene er ikke just rosenrød. Som scenograf og udsmykker af Christians Kirkens særprægede rum har vi aftale med multi- og blomsterkunstneren Tage Andersen.
Orkestret dirigeres af Niels Borksand, og baseres på medlemmer fra Det Kgl. Kapel og DRradiosymfoniorkestret.
Opførelserne vil finde sted i Christians kirke - engang døbt ”teaterkirken” i folkemunde – bygget som et barok teater med loger simpelthen stedet hvor dette – forhåbentlig – kan realiseres. Et utraditionelt rum, men så meget mere spændende, at forsøge at omsætte denne Wagnervision i det.
Niels Borksand
Ingen kommentarer:
Send en kommentar